header-billede

Nyheder

Brush up kursus for Diplomlæger d. 21.-22. november 2013?

Jan 26, 2013


Uddannelsesudvalget planlægger for tiden et brush-up-kursus for diplomlæger.

Kursusplanen kommer til at ligne indholdet på Trin 2 dog i reduceret form. Der vil være vægt på ny idrætsmedicinsk viden, både nye forskningsresultater og update vedr skadesdiagnostik og behandling.

Kursus er en glimrende baggrund for at virke som klublæge eller stævnelæge og for dig der trænger til at få opdateret din idrætsmedicinske viden og få generhvervet din diplomstatus.

Ved gennemført kursus tildeles 20-30 CME-point (ikke helt fastlagt endnu).  

Der vil blive ansøgt om godtgørelse for 2 kursusdage (PLOs efteruddannelsesfond).

Kursus planlægges afviklet 21.-22. november 2013.

 

For at kursus gennemføres skal der tilmeldes mindst 20-25 deltagere.

Uddannelsesudvalget beder derfor om en uforpligtende tilkendegivelse fra diplomlæger til:  Jan Rømer, jromer@dadlnet.dk

med oplysning om en af  fgl. muligheder:

 

- jeg kunne godt tænke mig at deltage på dette kursus

- jeg vil gerne deltage, men først på et senere kursus

- jeg vil gerne have tilsendt en kursusplan, før jeg beslutter mit svar - kursus er uden interesse for mig

 

        Uddannelsesudvalget