header-billede

Nyheder

NY VIDEN - KORTE RESUMÉER AF NYE ARTIKLER

Aug 31, 2015


UDDRAG FRA DANSK SPORTSMEDICINS SIDSTE NUMMER

AF ANDERS F. NEDERGAARD OG JONATHAN VELA

No Association Between Fibrosis on Magnetic Resonance Imaging at Return to Play and Hamstring Reinjury Risk

Når vi taler om fibersprængninger, tales der ofte om at de kan føre til intramuskulære ardannelse og evt. forkalkning, som giver ujævne kraftforplantning i musklen der kan øge risikoen for nye fibersprængninger. I et spændende nyt MR kohorte studie har Reurink et al, fra Erasmus Medical Centre i Holland og Aspetar i Qatar, undersøgt hvorvidt ardannelse bedømt ud fra MR rent faktisk er en risikofaktor for nye fibersprængninger (3). I studiet har de inkluderet 108 atleter med akutte Peetrons klasse 1 til 2 fiberspræninger. I disse patienter lavede de MR scanninger umiddelbart efter skaden og umiddelbart før tilbagevenden til sport, hvor de ledte efter tegn på fibrotiske ændringer i de skadede muskler under ophelingen. Herefter havde de et års opfølgning hvor de

monitorerede skadeshistorik med hensyn til træning. Herefter blev den målte fibrose relateret til forekomsten af nye fiberskader.

Forskerne fandt at 30-50% af atleterne på forskellige tidspunkter udviste tegn på fibrose i deres fibersprængninger, men overraskende nok at ardannelse i musklerne ikke var forbundet med risikoen for nye skader. Selv om man skal tage forbehold for om man nu også kan se alt på en MR scanning, indikerer dette studie altså at man måske skal revidere sine forklaringsmodeller om betydningen af ardannelse i musklerne og deres betydning for fibersprængninger.

 

3. Reurink G et al. No Association Between Fibrosis on Magnetic Resonance Imaging at Return to Play and Hamstring Reinjury Risk. The American Journal of Sports Medicine. 2015;43(5):1228–1234.