header-billede

Nyheder

PRESSEMEDDELSE FRA DANSK IDRÆTSMEDICINSK SELSKAB

Dec 31, 2017


Ny lov truer de aktive og knægter 100 år gammel tradition

Når Styrelsen for Patientsikkerhed indfører det såkaldte ”risikobaserede tilsyn” 1. januar 2018 vil det paradoksalt nok betyde større risiko for landets mange aktive idrætsudøvere.

Sådan er det fordi det risikobaserede tilsyn i sin nuværende form også rammer de mange læger og fysioterapeuter, der er tilknyttet idrætsforeninger og sportsklubber over hele landet – fra de store professionelle klubber, til de helt små amatørklubber. De frivillige eller lavtlønnede læger og fysioterapeuter vil blive ramt både økonomisk og arbejdsmæssigt i form af mere bureaukrati. Konsekvensen kan blive, at der f.eks. ved en hjernerystelse på fodboldbanen, eller et forvredet knæ i håndboldhallen, ikke er kompetente fagpersoner til stede, hvilket igen kan betyde mindre kvalificeret eller slet ingen akut behandling. Dertil kommer hele det evidensbaserede skadesforebyggende arbejde og genoptræning af sportsfolk efter skader som klubberne og dermed de aktive risikerer at miste.

Frivillig læge må betale 24.000 kr.

Et eksempel fra virkeligheden kan kaste lys på hvorfor det nye tiltag, vedtaget af Folketinget i 2016, kan få læger og fysioterapeuter til at fravælge arbejdet i landets sportsklubber. Dansk Idrætsmedicinsk Selskab fremlægger et eksempel, hvor et af deres medlemmer arbejder som frivillig læge for seks forskellige ishockeyhold. Han vil i fremtiden skulle:

· Betale gebyr for hvert behandlingssted: 6 x 4000kr = 24.000kr.

· Være forberedt på at betale en ekstra afgift på angiveligt op til 7000 kr. til Styrelsen for Patientsikkerhed pr. tilsyn, hvis han bliver udvalgt til risikobaseret tilsyn.

· Udføre journalføring på alt arbejde.

I det konkrete tilfælde søgte Ishockeyklubben Frederikshavn White Hawks at blive fritaget for gebyret fra Styrelsen for Patientsikkerhed, men ansøgningen blev afvist, hvilket giver et fingerpeg om, at det formentlig også bliver svært for andre klubber, idrætslæger og fysioterapeuter at få dispensation. Frederikshavn White Hawks har fem tilknyttede læger, idet der fra Dansk Ishockey Unions side er krav om lægelig tilstedeværelse ved kampe. Disse fem skal alle betale samme gebyr og pr. lokalitet.

Risici for påtaler og større investeringer.

Yderligere har lægen eller fysioterapeuten risiko for påtale for at udføre behandling eller diagnostik, idet der ofte arbejdes i idrætshaller, hvor forholdene i omklædningsrum og lignende i sagens natur ikke overholder de hygiejniske standarder, som behandlingssteder sædvanligvis skal.

Endelig må der imødeses større investeringer i software og serverplads til håndtering af patientdata. Således er det fordi journalføringen i henhold til den nye lov bliver mere omfattende, hvilket vil generere betydelige mængder data, der skal krypteres, lagres og håndteres sikkert i henhold til persondataloven.

Dansk Idrætsmedicinsk Selskab arbejder i disse dage på at få overblik over præcis hvor mange læger og fysioterapeuter, der bliver ramt af tilsynet. Et forsigtigt estimat lyder på at der i dag er cirka 500 læger og 1000 fysioterapeuter, der arbejder med idrætten og dermed øger sikkerheden for de aktive.

– Dansk Idrætsmedicinsk Selskab finder det øgede bureaukrati og den nye afgift uhensigtsmæssig og dræbende for det frivillige arbejde. De nye regler gør op med en 100 år gammel dansk tradition for at udføre frivilligt og lavtlønnet arbejde i idrætsklubber og medfører risiko for, at idrætsudøverne får dårligere behandling, da læger og fysioterapeuter vil fravælge at udføre frivilligt eller lavtlønnet arbejde på grund af bureaukratiet og afgifter, siger Niels Christian Kaldau, fra Dansk Idrætsmedicinsk Selskab.

Han fortæller videre, at man fra DIMS’ side har udsendt en opfordring til sine medlemmer, hvor man anbefaler, at de nye regler fra Styrelsen for Patientsikkerhed overholdes, men anbefaler videre deres medlemmer at sende en officiel ansøgning om tilladelse til fritagelse for gebyret. Endelig skriver de til deres medlemmer at: ”Ønsker man ikke at følge STPS regler, må vi desværre anbefale, at man ophører med sine aktiviteter i idrætssammenhæng.”

Kontakt: Niels Christian Kaldau MD ortopæd kirurg 2714 340

Baggrund: Info fra Folketingets hjemmeside: ”Den 11. februar 2016 blev der indgået en politisk aftale mellem den daværende regering (Venstre) og Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Enhedslisten, Liberal Alliance, Alternativet, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti om risikobaseret tilsyn med behandlingssteder. Med aftalen blev det besluttet at omlægge Styrelsen for Patientsikkerheds tilsyn med behandlingssteder. Efter aftalen skulle den eksisterende pligt for Styrelsen for Patientsikkerhed til at føre et reaktivt tilsyn på området suppleres med indførelsen af en pligt for styrelsen til også at føre et proaktivt risikobaseret tilsyn. Det blev samtidig besluttet, at Styrelsen for Patientsikkerheds faste tilbagevendende tilsyn med plejehjem, kosmetiske klinikker og private sygehuse, klinikker m.v. skulle ophæves. Den politiske aftale af 11. februar 2016 blev udmøntet ved lov nr. 656 af 8. juni 2016, der trådte i kraft fuld ud den 1. januar 2017. Det fremgår af loven, at Styrelsen for Patientsikkerhed fra og med 1. januar 2017 skal gennemføre løbende tilsyn med udvalgte registrerede behandlingssteder ud fra en løbende vurdering af, hvor der kan være størst risiko for patientsikkerheden. Det fremgår samtidig af loven, at sygehusenheder, klinikker, praksisser, plejecentre, plejehjem, bosteder, sundheds- eller genoptræningscentre og andre behandlingssteder, hvor sundhedspersoner udøver behandling, senest den 31. december 2017 skal lade sig registrere hos de centrale sundhedsmyndigheder (Sundhedsdatastyrelsen og Styrelsen for Patientsikkerhed). Styrelsen for Patientsikkerhed skal efter loven opkræve et årligt gebyr hos de behandlingssteder, der er registreret, med henblik på finansiering af registreringsordningen og tilsynet. Det er forudsat i bemærkningerne til lov nr. 656 af 8. juni 2017, at Styrelsen for Patientsikkerhed får hjemmel til for hvert behandlingssted, der indgiver registrering, at pålægge gebyrer af en størrelse, der giver fuld omkostningsdækning, således at Styrelsen for Patientsikkerheds udgifter forbundet med registrering og tilsyn i ordningen modsvares af de samlede gebyrindtægter, og således at ordningen hviler i sig selv. Det fremgår, at de årlige gebyrer skal dække udgifterne forbundet med registrering, drift af IT-løsning og tilsynsbesøg, herunder overhead. Det fremgår desuden af lovbemærkningerne, at de årlige gebyrer vil blive gradueret efter størrelsen af behandlingsstedet, og at behandlingsstederne er inddelt i fem kategorier baseret på størrelse og beregning af det forventede ressourceforbrug til tilsyn i hver kategori.(…)