Kære DIMS medlem
Sommeren er over os, og hvilken sommer! EM i fodbold, Tour de France og OL i Paris. For blot at nævne nogle. DIMS’ bestyrelse ønsker alle medlemmer en god og aktiv sommer samt glæder vi os til efterårets aktiviteter og til at mødes på tværs af bro, bælt og specialer.
Vi ønsker at holde fingeren på pulsen og DIMS er en platform, hvor nyheder og lignende kan deles – så tøv ikke med at skrive til os, hvis I har nyheder, spændende forskning eller stillingsopslag fra den idrætsmedicinske scene i Danmark.
DIMS Trin 1, Øst – stadig ledige pladser!!
Månedens case
Menisk patologi hos +40-årig
Indsendt af Jakob Klit, speciallæge i ortopædkirurgi, Aleris
Indledning:
De nuværende nationale kliniske retningslinjer for menisk patologi blev vedtaget i 2016 og erklæret forældet i 2023. I vores tidligere nationale kliniske retningslinjer, var der enighed om, at man indledningsvis burde indlede med ikke-kirurgisk behandling ved menisk patologi uden aflåsning. Ikke-kirurgisk behandling dækker over henvisning til superviseret træning, smertestillende og eventuelt intraartikulær blokade. De daværende nationale kliniske retningslinjer for menisk patologi forholdt sig dog udelukkende til den indledende behandling. Der forelå derfor ikke anbefalinger til anden linje behandling – hvad vi skal gøre, når patienten kommer retur med knæsmerter efter forsøg på ikke-kirurgisk behandling.
Case:
Særdeles sportsaktiv 52-årig mand, der dagligt dyrkede sport i form af løb, cykling, styrketræning, golf og fodbold, blev i 2022 henvist til behandling på Privat hospital via sin forsikring. Patienten var tidligere set i 2021 med MR verificeret medial menisk læsion. Patienten blev i 2021 ikke-kirurgisk behandling med godt resultat. Patienten henvendte sig nu igen med mediale knæsmerter i venstre knæ efter vrid i knæet i forbindelse med fodboldtræning.
Objektivt blev knæet fundet hævet, ligamentært stabilt, men igen med medial ledlinjeømhed og positiv menisk test. På mistanke om progression i tidligere menisk læsion blev der foretaget MR-skanning af venstre knæ. Denne viste horisontal medial menisk læsion med progression i størrelse og nytilkommen flaplæsion. Til trods for progression og tilkommen flaplæsion, valgte man i samråd med patienten at starte med henvisning til fysioterapi og blokade. Grundet vedvarende gener og vanskelighed med at passe sin træning, da knæet hævede op og gav smerter, blev der suppleret med endnu en anlæggelse af blokade efter ca. 6 uger. Ved revurdering efter +12 uger, var der ikke meget fremgang at spore. Patienten var endnu ikke i stand til at vende tilbage til tidligere sportsniveau. Kunne cykle, men fik smerter når der skulle trædes til, sprintes eller køre op ad bakke og kunne således ikke køre på tidligere niveau.
Patienten blev forelagt den manglende evidens for den videre behandling. Herunder muligheden for yderligere forsøg på konservativ behandling eller artroskopi med meniskresektion. Patienten havde flere år tidligere fået foretaget meniskresektion i højre knæ med godt resultat. Efter en kortere overvejelse vendte patienten tilbage med ønsket om artroskopi, muligvis grundet patientens gode erfaring med tidligere artroskopi i højre knæ.
Der blev herefter foretaget artroskopisk meniskresektion, med resektion af ca. 30% af baghornet. Der blev fundet præartrotiske forandringer i mediale ledkammer. Patienten blev informeret om, at der formentlig ville være øget risikoen for slidgigt på sigt ved fortsat fodbold og større mængder løb.
Patienten blev endvidere tilbagehenvist til superviseret træning ved fysioterapeut. Syv dage efter sin operation genoptog patienten sin cykeltræning, og cykeltrænede herefter på daglig basis den næste måned. Ved 6 ugers kontrollen følte patienten betydelig fremgang, oplevede ingen gener ved cykeltræning, styrketræning eller golf. Han er efterfølgende også vendt tilbage til løb og kører igen cykelløb på licens-niveau. Han har valgt ikke at forsøge med fodbold af frygt for fornyet skade og slidgigt.
Konklusion:
I 2022 var de nationale kliniske retningslinjer for behandling af menisk patologi fortsat gældende, men blev erklæret forældet i 2023.
Patienten i aktuelle case blev indledningsvist behandlet iht. disse med ikke-kirurgisk behandling. Ved gennemgang af litteraturen er der desværre ikke kommet meget nyt. Dengang, som nu, står vi derfor uden klare kliniske retningslinjer for, hvad vi skal gøre med patienter med vedvarende smerter efter forsøg på ikke-kirurgisk behandling. Man valgte her, som anbefalet i de nationale kliniske retningslinjer, indledningsvis ikke-kirurgisk behandling, men grundet manglende effekt af denne, blev patienten slutteligt artroskoperet med meniskresektion. Patienten har efterfølgende opnået et fuldt tilfredsstillede resultat. Hvordan det var gået, hvis man havde fortsat med ikke-kirurgisk behandling vides naturligvis ikke. Det er desværre denne signifikante videns mangel, vi fortsat står med i dagligdagen. Et nyere svensk studie præsenteret på SAKS viste hurtigere tilbagevenden til sport efter kirurgi, men ingen forskel efter 1, 3, 5 og 10 år. Heller ikke på udviklingen af slidgigt.
Stillingsopslag: Studerende søges til forskning ved idrætskirurgisk forskningsenhed, Bispebjerg Hospital:
Del gerne med jeres netværk:
Diplomlægepakke – spar 15% af prisen
Det er nu muligt at købe en samlet diplomlæge kursuspakke.
Denne indeholder:
Trin 1 i Øst eller Vest (valgfrit)
Trin 2
Traumekursus
Eksamen
Pakken kan købes gennem DIMS’ hjemmeside: https://sportsmedicin.dk/samlet-diplomlaege-kursuspakke-spar-15
Kurserne tilmeldes efter køb af pakken på mail@sportsmedicin.dk
Kurser og eksamen skal afholdes inden for 3 år fra købsdato.
Kommende aktiviteter:
- 19.-23. August 2024: DIMS Trin 1 Øst
- 7.-11. Oktober 2024: DIMS Trin 2
- 8. november 2024: Diplomlægeeksamen
- 8.-10. november 2024: Idrettsmedisinsk Høstkongress Bergen
Se hjemmesiden www.sportsmedicin.dk/kursuskalender-2023/ for flere detaljer samt info omkring tilmelding.
Dansk Sportsmedicin
Dansk Sportsmedicin DSM – www.dansksportsmedicin.dk udgives af Dansk Selskab for Fysioterapi (DSSF) og Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) i samarbejde. Formålet med DSM er at formidle idrætsmedicinsk evidensbaseret viden til anvendelse i den kliniske praksis.
Dansk Sportsmedicin har i de seneste år gennemgået en forvandling fra det fysiske ’blå blad’ via et online blad til nu at have et mere tidssvarende format, hvor der publiceres fokuserede artikler, infographics og podcasts. For ikke at gå glip af nye opslag er det muligt at tilmelde sig DSM’s nyhedsmail via dette link: DSM’s nyhedsmail
DIMS’ medlemsfordele 2024:
Puregym Fitness: 15% rabat på medlemskab + gratis oprettelse.
ARCA Crossfit:
DIMS har indgået en aftale med ARCA, således at du som DIMS-medlem kan træne for 429 kr/md. mod normalt 499 kr/md.
Hvis du som nyt medlem ønsker at oprette dig, kan du følge linket her og automatisk opnå rabatten: www.arca.dk/DIMS
Er du allerede medlem, kan du skrive til kontor@arca.dk at du gerne vil overgå til rabatten og sende et screenshot af nyhedsbrevet som dokumentation for medlemskab.
OJSM: Rabat på publikation i OJSM (Impact Factor 3,4): 1.125$, hvilket er 2-4 gange billigere end andre open acces tidsskrifter med samme impact factor. Link til gratis adgang til Orthopedic Journal of Sports Medicine findes her.
VJSM: 33% rabataftale som DIMS medlem – link
Sociale medier:
Følg os på vores sociale medier! Kom endnu tættere på Idrætsmedicinen i Danmark, modtag nyheder samt info om arrangementer og bidrag til en spændende debat:
Facebook:
https://www.facebook.com/Dansk-Idrætsmedicinsk-Selskab-672167639483335
Instagram: dansk_idraetsmedicinsk_selskab
For yderligere information se vores hjemmeside: www.sportsmedicin.dk
Husk at alle medlemmer kan ansøge DIMS’ aktivitetspulje, hvor der kan bevilliges kr 20.000,- til et arrangement for min. 10 personer. Læs mere på https://sportsmedicin.dk/dims-aktivitetspulje/
Venlig hilsen
Bestyrelsen