Kære DIMS medlem

Temadag om cykling ifm. Tour de France i Danmark 2022 lørdag d. 2. juli 2022

 

Træn intervaller som de professionelle – og vær med til efterfølgende idrætsmedicinsk foredrag, hvor performance coach Rune Larsen

(fra bl.a. Astana Pro Team) giver dig et indblik i performanceoptimering   – fra teori til praksis!

Rune Larsen vil gennem sit oplæg, med aktiverende opgaver, give os et indblik, hvordan eliten træner, forbereder sig til løb og evaluerer på performance, bl.a. med fokus på: Forskellige træningsformer, optimering til den enkelte atlet, analyse af træningssstimuli, forudsigelse af præstation, dataanalyser til korttidsjustering og cykelmekanik!

Lokation: Flyvestationen Værløse, Shelter 214.

Tidspunkt: Lørdag d. 2. juli – Cykelparate kl. 09.30. ved Shelter 214 (husk hjelm 😉)! Vil/kan du ikke cykle med, er du selvfølgelig med velkommen til oplægget, der starter kl. 12.00.

Praktisk: Vi har base ved Shelter 214 – hér har du mulighed for at lægge tasker/ekstra tøj, imens vi kører cykelintervallerne på den nedlagte flyvebane. Vi sørger for let proviantering, så du kan holde blodsukkeret oppe efter cykelintervallerne. Herudover har du selvfølgelig altid mulighed for at benytte Shelter 214 caféen, hvor vi afholder oplægget.

Prisen for hele herligheden (intervaller, proviantering og foredrag) er 100 kr. for DIMS-medlemmer. Bliver arrangementet ikke fyldt ud, åbnes tilmelding for ikke-DIMS-medlemmer (500kr).

VI GLÆDER OS HAMRENDE MEGET TIL AT SPARKE TOUR DE FRANCE I GANG SAMMEN MED JER!

TILMELDING:

https://sportsmedicin.dk/traen-intervaller-som-de-professionelle/

Verdenskongressen i Sportsfysioterapi afholdes i Nyborg, Danmark 26.-27. august 2022

TILMELDING:

https://wcspt.org

Samarbejde med Anti Doping Danmark

Anti Doping Danmark udfører et stort stykke arbejde for idrætten i Danmark og ligger inde med mange relevante informationer for både atleten og ikke mindst for lægen, der arbejder med atleten. DIMS har derfor fået lov til at kommunikere relevante nyheder og cases fra Anti Doping Danmark og vi håber at I vil tage godt imod den første, som omhandler de nye antidopingregler vedr. behandling med glukokortikoider:

Case fra Anti Doping Danmark
Indsendt af Jakob Mørkeberg, Videnskabelig seniorkonsulent, Anti Doping Danmark
24-årig landsholdsløber i atletik har fået en blokade med triamcinolonacetonid i knæet mod bursitis. Udøver skal til DM på 10 km 7 dage senere. Hvordan skal udøver forholde sig ift. antidopingreglerne, herunder medicinsk dispensation (TUE)?

1. januar 2022 blev antidopingreglerne ændret ift. brugen af glukokortokoider. Hvor intraartikulær administration af glukokortikoider tidligere var tilladt blev ALLE injektioner d. 1. januar 2022 forbudt i konkurrence. Det samme forbud gælder for peroral og rektal administration af glukokortikoider.
Dog åbner antidopingreglerne op for, at man godt kan bruge administrere glukokortikoider, hvis der tale om medicinsk behandling. I sådanne tilfælde kan det kræve at udøver søger om en medicinsk dispensation.

Reglerne for medicinsk dispensation er komplicerede, og Anti Doping Danmark får jævnligt henvendelser fra læger og andet sundhedspersonale med det formål at få svar på, hvad der er tilladt, og hvad der forbudt i henhold til Dopinglisten. Spørgsmålet om, hvorvidt en udøver skal søge om en medicinsk dispensation, afhænger i første omgang af, på hvilket niveau udøveren dyrker idræt. Hvis en udøver er en del af den såkaldte ’Nationale Elite’, skal man være særlig opmærksom. Her skal man dog kun søge om en medicinsk dispensation, hvis administrationen af glukokortikoidet finder sted på selve konkurrencedagen. I så fald skal man udfylde et ansøgningsskema og vedlægge relevant medicinsk dokumentation for behandlingen og herefter indsende det til Anti Doping Danmark. Hvis administrationen derimod finder sted før konkurrencedagen, skal man som udgangspunkt ikke foretage sig noget.

Da glukokortikoider favner forskellige stoffer, vil udskillelsen være forskellig fra stof til stof, men samtidig afhænge af, hvordan det enkelte stof administreres. Det vil betyde, at sporingstiden i en dopingprøve også vil variere alt efter hvilket glukokortikoid, som er indgivet. Den forventede udvaskningsperiode for forskellige glukokortikoider og deres administrationsform er angivet i nedenstående skema. Hvis administrationen ikke finder sted på selve konkurrencedagen men inden for udvaskningsperioden op mod en konkurrence, kan det ske at glukokortikoiden spores i analysen af den dopingprøve, som opsamles under konkurrencen. Hvis det er tilfældet, vil udøver blive kontaktet af Anti Doping Danmark, som vil bede udøver ansøge om en ’retroaktiv medicinsk dispensation’ ved at udfylde ovennævnte ansøgningsskema og vedlægge medicinsk dokumentation for behandlingen. Denne ansøgning vil blive vurderet af læger tilknyttet Anti Doping Danmark.

I tilfældet med den 24-årige landsholdløber, som modtager en indsprøjtning i leddet med triamcinolonacetonid 7 dage før konkurrencen, skal vedkommende derfor ikke umiddelbart foretage sig noget. Vedkommende skal dog være opmærksom på, at indsprøjtningen er foretaget inden for udvaskningsperioden (som i dette tilfælde er 10 dage, når triamcinolonacetonid gives intraartikulært), hvorfor det kan ske, at stoffet forefindes i en evt. dopingprøve foretaget under den kommende konkurrence. Hvis udøver dopingtestes til DM på 10 km og triamcinolonacetonid findes i prøven, vil vedkommende blive kontaktet af Anti Doping Danmark og blive bedt om at dokumentere, at indsprøjtningen er givet som led i en behandling.

Perspektivering
Antidopingreglerne er komplicerede – ikke kun for udøverne men også for de personer, herunder sundhedspersonale, som omgiver udøverne. Anti Doping Danmark ønsker at støtte udøvere og sundhedspersonale med at forstå reglerne, således at udøvere, ikke uforvarende får en dopingsag på halsen. Man kan læse mere om brug af medicin og hvilke forholdsregler man skal tage sig, på Anti Doping Danmarks hjemmeside.


I tilfældet med den 24-årige landsholdløber, som modtager en indsprøjtning i leddet med triamcinolonacetonid 7 dage før konkurrencen, skal vedkommende derfor ikke umiddelbart foretage sig noget. Vedkommende skal dog være opmærksom på, at indsprøjtningen er foretaget inden for udvaskningsperioden (som i dette tilfælde er 10 dage, når triamcinolonacetonid gives intraartikulært), hvorfor det kan ske, at stoffet forefindes i en evt. dopingprøve foretaget under den kommende konkurrence. Hvis udøver dopingtestes til DM på 10 km og triamcinolonacetonid findes i prøven, vil vedkommende blive kontaktet af Anti Doping Danmark og blive bedt om at dokumentere, at indsprøjtningen er givet som led i en behandling.
Perspektivering
Antidopingreglerne er komplicerede – ikke kun for udøverne men også for de personer, herunder sundhedspersonale, som omgiver udøverne. Anti Doping Danmark ønsker at støtte udøvere og sundhedspersonale med at forstå reglerne, således at udøvere, ikke uforvarende får en dopingsag på halsen. Man kan læse mere om brug af medicin og hvilke forholdsregler man skal tage sig, på Anti Doping Danmarks hjemmeside.
Månedens case:
Indsendt af Ellen Hamborg-Petersen, Privathospitalet Mølholm og Emely Ravn, patient
Nedenstående case er et patientforløb hvor der påbegyndes med lægelig vurdering, samt objektive og radiologiske fund. Herefter følger patientens egen beskrivelse af forløb, følelser og konsekvenser der ofte er i spil hos patienter med langvarige overbelastningsskader.

På skadestidspunktet 20-årig track and trail landsholdsløber der fra sommer 2020 får smerter i nedre del af venstre læg. Undertegnede ser patienten til kontrol ca. 6 mdr efter debut af smerter.
Tidligere løbedistance ca. 80 km pr. uge. Løber i neutralsko.

Primært findes objektivt: Neutral aksel i knæ, let øget valgusstilling i begge bagfødder, normal varisering af calcaneus ved tåstand. Normal bevægelighed i talokruralled på venstre side 20-0-40.
Normal bevægelighed subtalært svarende til choparts led og Lisfrancs led.
Ingen fornemmelse af hævelse eller ømhed omkring achillessenen.
Fornemmelse af posterior impingement, eventuel kombineret med irritation af flexor hallucis, flexor digitorum og tibialis posterior.
Der findes ømhed af alle 3 sener medialt (tibialis posterior, flexor hallucis og flexor digitorum). Mistanke om posterior impingement

Smerter hovedsageligt ved løb ned ad bakke indikerer, at der er tale om posterior impingement / synovittilstand, hvilket bekrætes på MR-scanning, der viser væske og synovit omkring alle 3 sener ved posteriore ledfacet subtalært og talocruralt.

UL vejledt blokade svarende til inflammationsområdet anlægges primært herefter uden større effekt.
Pt anbefales aflastning /kontrolleret træning
Vedvarende smerter. Ny MR-scanning d.18/3 med uændret inflammation svarende til alle 3 sener.
Pt henvises til reaumatologisk udredning som følge af vedvarende inflammation. Ingen positive fund her.

Nedenstående er skaden set fra patientens side- det klassiske atletiske dilemma
Patientens input

Da jeg først i sommeren mærkede til en slags lægkramper, når jeg om morgenen, var min første indskydelse at undgå at løbe om morgenen, men at gå det varmt i løbet af dagen inden træning.
Det gik fint. Jeg var i topform og havde et bjergløb i Italien i september, som længe havde været mit hovedmål.
Senere blev det en nødvendighed at cykle læggen varm før løb, men jeg gjorde det gerne for at kunne løbe. Det kan være svært at skelne mellem den smerte/ømhed, som mange atleter møder på næsten dagsbasis som konsekvens af den hårfine balance mellem 99% og 101%, og som fortager sig efter en dag eller to, og så en reel skade, der hober sig op.
Da symptomerne på min skade har været vedvarende gennem en længere periode, føltes en nedjustering af træningsmængden og uvisheden om, hvordan, hvor meget, hvor længe samt om det overhovedet er løsningen, totalt uoverskuelig. Det er en kæmpe identitetskrise at blive sat udenfor sin sport grundet en skade. Konsekvenserne ved en længere skadespause er selvsagt et skridt tilbage i en proces med høje ambitioner og planer.
Da jeg først opsøgte min egen læge i januar 2020, som foreslog en blokade, sagde jeg med det samme ja. Det gav mig en konkret tidshorisont at forholde mig til, hvor der skete et eller andet.
De 7 dage, jeg skulle holde det i ro efter behandlingen, var bagateller, sammenlignet med den pause, jeg nok godt vidste var nødvendig, hvis ikke der fandtes et quick-fix.
Blokaden virkede ikke. Tværtimod. Jeg hev lettere desperat fat i min sundhedsforsikring for at blive henvist til yderligere undersøgelser og scanning på en privatklinik, da min egen almenpraktiserende læge ikke kunne gøre mere udover at anbefale ro, så skaden kunne hele.

Her fik jeg først foretaget indledende undersøgelser og dernæst en MR-scanning. Vi fandt problemet.
At jeg havde gjort og gjorde for meget. Tilsyneladende var der ikke noget fix til seneskedehindebetændelse udover tålmodighed, hvilket var svært at acceptere.

Min læge på privatklinikken anbefalede pronationssko til fremtiden, hvilket gav mig lidt mere ro i maven med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt jeg mon nogensinde ville løbe igen.
Vi prøvede med en UL-vejledt blokadeindsprøjtning, men denne havde heller ikke den store effekt. 6 uger senere viste en opfølgende MR stort set identiske billeder sammenlignet med den første, jeg fik lavet.
Følelsen af, at det aldrig ville blive godt igen, så jeg lige så godt kunne træne hvad jeg kunne, ramte mig hver gang, jeg satte i løb i mine forsøg på genoptræning. I stedet for at stoppe op eller gribe situationen anderledes an, forsøgte jeg fortsat at træne hvad jeg kunne. Selvom det var marginaler af den løbemængde, jeg tidligere var vant til, resulterede det i, at helingsprocessen fortsat ikke progredierede.
Selvom jeg underspillede det lidt, når jeg mødte op hos lægen, syntes hun at gennemskue min manglende tålmodighed. Og hvordan fikser man det?
Det resulterede i, at jeg fik en static walker boot på anklen. Jeg måtte gøre alt, hvad jeg kunne gøre med den på, men jeg måtte ikke tage den af i løbet af dagen. Selve støvlen havde nok ikke den store effekt på min skade, men den blev en begrænsende faktor for min træning samt gav mig en tidshorisont for, hvornår det burde være helet. En anden form for quick-fix.
Jeg havde stadig ondt bagefter. Det blev faktisk værre af immobiliseringen. Jeg gav op, og begyndte at cykle endnu mere end jeg havde gjort tidligere. Endelig begyndte jeg at rette fokus mod andre ting end min sport, og finde mig selv og min identitet i en anden kontekst end præstationer og træning.

Gennem hele processen havde jeg været i kontakt og sparret med landstræneren for trail/bjergløb. Han tog fat i min (senere hen) træner, som kort tid efter hev fat i mig. Jeg havde givet op, men han ville gerne komme forbi og tage en snak.
Vi lagde en plan, som startede med 6x 30 sekunders løb med 4,5 min. gang imellem, som skulle udføres 3x om ugen, samt både koncentrisk, excentrisk og isometrisk træning af læggene 3x om ugen. Jeg græd hver gang, jeg satte i løb, fordi smerten blev så intens. Vi havde mange snakke omkring processen, og om, hvad smerte egentlig er, hvilket i sig selv let kunne fylde sin helt egen artikel.
Jeg skrev en smertedagbog, hvor jeg efter et par uger kunne se, at det faktisk gik den rigtige vej. Så kunne jeg øge til 6x 1 minuts jog med 4 minutters løb, og således fortsatte det i nogle måneder med langsom progression.
Accepten førte til en mere tålmodig tilgang til genoptræning, en læringsproces, hvilken jeg har taget meget med fra efterfølgende.
Min accept af smerten blev alfa-omega for, at jeg kom tilbage i sporten. Den må gerne være der, og den vil nok blive der. Jeg mærker stadig ømhed i området den dag i dag, men jeg har også lært, at smerte er meget andet end skade. Ordet ”smertefri” er en svær størrelse, for jeg tror altid, at en langvarig skade vil sidde i én som en hypersensitivitet for området. I august 2021 konkurrerede jeg for første gang igen.
I oktober 2021 blev jeg udtaget for landsholdet til Nations Cup i Chiavenna, Italien, hvilket var en kæmpe milepæl for min vej tilbage.

Jeg forsøgte alt for at finde et fix til min skade for at undgå skadespausen, hvilket, set i bakspejlet, ledte til, at jeg trak skaden i langdrag. Årsagen var, at jeg havde gjort for meget og ikke ville acceptere, at jeg måtte lytte, droppe min plan og holde pause. Det er svært at være tålmodig, når ens identitet smuldrer med en skade, som man i princippet ikke kan give andet skylden for end éns eget drive.
Men processen har lært mig enormt meget. Jeg har efterfølgende haft skader, der har syntes uoverkommelige, men hvor jeg har været hurtigere til at acceptere situationen og gribe genoptræningen tålmodigt an, fremfor at forsøge at indhente det, man ”er bagud” fra sin gamle proces. Man sætter et nyt udgangspunkt.
Frygten for en skade som denne sidder stadig i mig, og jeg skal passe på med ikke at overbekymre mig om små ømheder den dag i dag, da det hurtigt kan fylde unødvendigt meget, hvis de er ubegrundede. Samtidigt har jeg holdt fast i mit fokus på at føle, at jeg har en identitet udenfor sporten, selvom dette hurtigt bliver svært, når man kører på fuld skrue i sin sport igen. Men det er en hårfin balance, ligesom så meget andet.

 

Kommende aktiviteter: 

DIMS kurser / Årskongres:

Øvrige kurser / tilbud:

  • -6. juni 2022: Isokinetic Medical Group Conference, Lyon, Frankrig (Specialpris for DIMS-medlemmer: 450€ ift. normalpris på 690€). https://events.isokinetic.com
  • -30. september 2022: Dansk Ultralyddiagnostisk Selskabs 26. kursus i muskuloskeletal ultralyd, Hvidovre Hospital, Tilmelding: www.duds.dk

Dansk Sportsmedicin

Dansk Sportsmedicin (DSM – (www.dansksportsmedicin.dk)) udgives af Dansk Selskab for Fysioterapi (DSSF) og Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) i samarbejde. Formålet med DSM er at formidle idrætsmedicinsk evidensbaseret viden til anvendelse i den kliniske praksis.

Dansk Sportsmedicin) har i de seneste år gennemgået en forvandling fra det fysiske ’blå blad’ via et online blad til nu at have et mere tidssvarende format hvor der publiceres fokuserede artikler, infographics og podcasts. For ikke at gå glip af nye opslag er det muligt at tilmelde sig DSM’s nyhedsmail via dette link: http://eepurl.com/hRm85r

Rabataftaler:

ARCA (tidligere Crossfit Copenhagen): 369 kr./md i stedet for 469 kr./md. 

Ønsker du at benytte tilbuddet, skal du sende en mail til kontor@arca.dk, hvor du skriver at du er DIMS-medlem og vedhæfte et screendump af dette nyhedsbrev eller anden dokumentation for dit DIMS-medlemskab. 

Sportmaster:  15% rabat på alle i forvejen ikke-nedsatte varer i Sportmaster på Østerbro (København) og Sportmaster i Bruuns Galleri (Århus). 

For at opnå rabatten skal du blot oplyse ved kassen, at du er DIMS-medlem” 


OJSM: Link til gratis adgang til Orthopedic Journal of Sports Medicine findes her.


VJSM: 33% rabataftale som DIMS medlem – link

 

Sociale medier:

Følg os på vores sociale medier! Kom endnu tættere på Idrætsmedicinen i Danmark, modtag nyheder samt info om arrangementer og bidrag til en spændende debat

Facebook:

https://www.facebook.com/Dansk-Idrætsmedicinsk-Selskab-672167639483335

Instagram: dansk_idraetsmedicinsk_selskab

For yderligere information se vores hjemmeside: www.sportsmedicin.dk

Eller vores Facebook gruppe: “Dansk Idrætsmedicinsk Selskab”

Venlig hilsen

Bestyrelsen i DIMS