Kære DIMS medlem

Som det fremgår af toppen af dette nyhedsbrev har DIMS fået nyt logo. Skiftet af logo er sket for at få et mere enkelt og letgenkendeligt logo, der lettere kan bruges på selskabets digitale platforme. Skiftet er implementeret på DIMS’ hjemmesiden samt øvrige platforme. Valget er sket ud fra de indsendte forslag fra DIMS medlemmer og vinderen er blevet præmieret med den seneste udgave af Brukner og Khan’s Clinical Sports Medicine.

Bestyrelse har i september afholdt bestyrelses- og visionsmøde hvor DIMS’ strategiplan er blevet gennemgået og opdateret. Forslag til vedtægtsændringer vil blive præsenteret ifm. indkaldelse til generalforsamlingen i 2021. Som tidligere annonceret finder vi det, set i det aktuelle ’corona-lys’, ikke realistisk, at kunne samle deltagere og speakers til SportsKongres i 2021 hvorfor denne er aflyst. Ligeledes vil et nationalt éndagsmøde sammen med DSSF være et meget usikkert event med stor risiko for aflysning. Vi har derfor valgt at afholde et eftermiddags-event kun for DIMS medlemmer i København d. 5. februar 2021. Foreløbigt er der planlagt et idrætsmedicinsk foredrag om eftermiddagen samt efterfølgende generalforsamling og middag. Der arbejdes på at arrangere live-streaming af dette event via zoom eller lignende. Mere om dette senere når vi har flere detaljer.

DIMS’ Uddannelsesudvalg har også måtte foretager aflysninger af kurser og eksamen grundet Corona-pandemien. Vi håber at kunne afvikle kurser som normalt i 2021 – hold øje med nyhedsbrev og hjemmeside for annoncering af disse. Aktuelt afholdes Trin 1 Vest i uge 11 2021 og annoncering samt info vedr. tilmelding m.m. fremgår på vores hjemmeside.

Uddannelsesudvalget modtager gerne ønsker fra medlemmer omkring emner til fremtidige kurser. Disse kan fremsendes til selskabets sekretær på mail@sportsmedicin.dk

DIMS har i 2020 indgået rabataftaler med Sportmaster og ARCA (tidl. Crossfit Copenhagen), som vi håber at vores medlemmer vil få glæde af. Vi håber løbende at kunne udvide antallet af rabataftaler som aktuelt er følgende: 

ARCA: 369 kr./md i stedet for 469 kr./md. 

Ønsker du at benytte tilbuddet, skal du sende en mail til kontor@arca.dk, hvor du skriver at du er DIMS-medlem og vedhæfte et screendump af dette nyhedsbrev eller anden dokumentation for dit DIMS-medlemskab. 

Sportmaster:  15% rabat på alle i forvejen ikke-nedsatte varer i Sportmaster på Østerbro (København) og Sportmaster i Bruuns Galleri (Århus). 

For at opnå rabatten skal du blot oplyse ved kassen, at du er DIMS-medlem” 

Bestyrelsen er blevet kontaktet af en japansk idrætsmedicinsk kollega der ønsker at undersøge evt. køns-bias i den idrætsmedicinske verden. Vi vil derfor gerne opfordre alle medlemmer til at bruge 5-10 minutter på at svare på spørgeskemaet. En uredigeret introduktion til spørgeskemaundersøgelsen samt link er anført nedenfor:

Please take the time to fill out this survey on gender bias in sports medicine.  We encourage both male and female physicians to respond.  The online survey is anonymous and will take 5-10 minutes to complete. Your participation in this survey is voluntary and all answers are anonymous. You have the right to not answer and/or skip those questions you prefer not to answer.

This research has been reviewed by Waseda University’s IRB (2020-079) and Franciscan Alliance Inc IRB (1632500-1). If you have any questions or comments, please contact study principal investigator: Yuka Tsukahara, MD (yuka.voila@gmail.com)

Survey link: https://forms.gle/hGNsoafrGgn6Hibu9

 

Venlig hilsen

Bestyrelsen i DIMS

 

Kommende aktiviteter: 

DIMS kurser / Årskongres:

  • DIMS eftermiddagsmøde, generalforsamling og middag, København, 5. februar 2021
  • DIMS trin 1 Vest, Regionshospitalet Silkeborg d. 15.-19. marts 2021

 

Øvrige kurser / tilbud:

Lægevidenskabelige Selskaber inviterer d. 28. oktober kl. 9.00-16.30 til møde med titlen:
Vores digitale fremtid: Doktor Hansen eller Doktor Google?
I Fællessalen på Christiansborg kulminerer LVS’ møderække om digital sundhed med et ambitiøst heldagsprogram, hvor det danske sundhedsvæsens placering i en heftig digital udvikling sættes til debat. Oplev blandt mange andre sundhedsminister Magnus Heunicke (S), Danske Regioners
formand Stephanie Lose (V) og de internationale topforskere Kári Stefansson og Karen Taylor.
Følg med her: https://selskaberne.dk/temaer/digital-sundhed-2020

For yderligere information se vores hjemmeside: www.sportsmedicin.dk

Eller vores Facebook gruppe: “Dansk Idrætsmedicinsk Selskab”

OJSM: Link til gratis adgang til Orthopedic Journal of Sports Medicine findes her.