Kære DIMS medlem

Det har været endnu et spændende år for bestyrelsen, hvor nye medlemmer har skulle finde sig til rette, og bestyrelsen har forsøgt at drive selskabets visioner videre.
Således er det med stor glæde, at vi sammen med Dansk Selskab for Sportsfysioterapi (DSSF) er lykkedes med at planlægge en digital udgave af Sportskongressen 2025. Det er en relativ stor satsning, der forhåbentlig kan indfri vores ambitioner om at gøre kongressen endnu bedre på sigt. Et overskud skal investeres i udvikling og forbedring af den eksisterende kongres.
Vi ønsker først og fremmest at kunne give de fysiske kongresdeltagere et endnu større udbytte ved gensyn af sessioner eller mulighed for at se ekstra sessioner efter kongressen. Med muligheden for at udbrede idrætsmedicinsk viden til sundhedspersonale i tredje verdens lande og studerende har også været en stor motivation for beslutningen om den digitale kongres.
Vi håber, at I vil tage godt imod den digitale kongres og dele den vedhæftede reklame i jeres netværk og på sociale medier så flest mulige får glæde af produktet.

Uddannelsesudvalget har igen i år været aktive med afholdelse af vores tre Trin-kurser samt eksamen. Efter COVID-19, hvor der var et ophobet behov for deltagelse i kurser, ser vi nu en lille nedgang i kursusdeltagelse. Dette kan have flere årsager, hvor færre midler til kursusaktivitet på afdelinger kan være en vigtig faktor.
Det er midlertidigt vigtigt, at vi bliver ved med at tilskynde vores yngre kolleger til at deltage i Trin-kurserne, da idrætsmedicin fortsat fylder ganske lidt på speciallægeuddannelsen i “de store” specialer (almen medicin, ortopædkirurgi og reumatologi) med kontakt til den idrætsmedicinske patient.

I 2024 har der udover Sportskongressen været 2 mindre arrangementer i form af “Padel og Pagne” med tennisalbue som fagligt emne og badmintonskader i forbindelse med Denmark Open i badminton.

Vi har fået etableret et aktivitetsudvalg med bred sammensætning af specialer på tværs af landet og med flere studerende. Det har længe været et ønske at skabe mere aktivitet i selskabet, men ofte har der været lav tilmelding til annoncerede tilbud.
Vi håber, at I vil tage godt imod udvalgets aktiviteter, som gerne skulle skabe en tættere tilknytning til selskabet og resultere i mere distribuering af faglig viden til medlemmerne.

Dansk Sportsmedicin, der drives sammen med DSSF, fortsætter med at udvikle sine aktiviteter, og vi håber, at I i julen kan finde tid til at læse, lytte eller genlæse/genlytte artikler/podcasts fra året, der er gået og herved lade op til Sportskongres 2025, der bliver en fantastisk idrætsmedicinsk åbning på 2025.

Årsrapporten udsendes i januar, hvor årets gang beskrives mere indgående.

Glædelig jul

På vegne af bestyrelsen

Niels Christian Kaldau
Forperson

DIMS Generalforsamling 2025

I forbindelse med Sportskongressen afholdes DIMS’ generalforsamling.
Denne afholdes torsdag d. 23. januar 2025 kl. 18:15 – 19:30 på Radisson Blu Scandinavia Hotel, København.

Dagsorden ifølge vedtægterne (se www.sportsmedicin.dk)

Vi håber på at se så mange DIMS-medlemmer som muligt.

Forslag til behandling på generalforsamlingen, herunder forslag til valg, skal være bestyrelsen i hænde senest tre uger før generalforsamlingen. Alle medlemmer har ret til at stille forslag.
Hvis der ikke ved indstillingsfristens udløb foreligger forslag til valg, kan forslag fremsættes på generalforsamlingen.

Bestyrelsesposter på valg:

  • 2 ordinære bestyrelsesmedlemmer
  • 1 suppleant for ordinære bestyrelsesmedlemmer
  • 1 suppleant for ekstraordinære bestyrelsesmedlemmer
  • 1 revisor
  • 1 revisorsuppleant

Valgoplæg bedes sendt til mail@sportsmedicin.dk senest den 02.01.2025

Sportskongressen 2025 – Nu med mulighed for live streaming og Video on Demand

Som noget nyt i 2025, vil der være mulighed for at se eller gense udvalgte keynotes og symposier online både ved live streaming og video on demand, som er tilgængelig 60 dage efter kongressen.

Onlineadgangen kan købes af dem, som ikke har mulighed for at deltage fysisk i kongressen eller tilkøbes af deltagere, som gerne vil (gen)se flere sessioner.

Tilkøb af onlineadgangen koster DKK 350 for allerede registrerede deltagere og DKK 2050 (DKK 1050 for DIMS-medlemmer & DKK 550 for studerende) for deltagere, som ikke deltager fysisk.

De sessioner der kan ses online, er markeret med en blå prik i programmet:

https://sportskongres.dk/programme/

For flere detaljer og tilmelding, se venligst https://sportskongres.dk/registration/

DIMS Trin 1 Vest

Kommende aktiviteter: 

Se i øvrigt hjemmesiden Kursuskalender 2025 for vores kurser i 2025.

Dansk Sportsmedicin

Dansk Sportsmedicin DSM – www.dansksportsmedicin.dk udgives af Dansk Selskab for Fysioterapi (DSSF) og Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) i samarbejde. Formålet med DSM er at formidle idrætsmedicinsk evidensbaseret viden til anvendelse i den kliniske praksis.

Dansk Sportsmedicin har i de seneste år gennemgået en forvandling fra det fysiske ’blå blad’ via et online blad til nu at have et mere tidssvarende format, hvor der publiceres fokuserede artikler, infographics og podcasts. For ikke at gå glip af nye opslag er det muligt at tilmelde sig DSM’s nyhedsmail via dette link: DSM’s nyhedsmail

DIMS’ medlemsfordele 2024:

Puregym Fitness:  15% rabat på medlemskab + gratis oprettelse ved brug af koden xxxx

ARCA Crossfit:
DIMS har indgået en aftale med ARCA, således at du som DIMS-medlem kan træne for 429 kr/md. mod normalt 499 kr/md.
Hvis du som nyt medlem ønsker at oprette dig, kan du følge linket her og automatisk opnå rabatten: www.arca.dk/DIMS
Er du allerede medlem, kan du skrive til kontor@arca.dk at du gerne vil overgå til rabatten og sende et screenshot af nyhedsbrevet som dokumentation for medlemskab.

OJSM: Rabat på publikation i OJSM (Impact Factor 3,4): 1.125$, hvilket er 2-4 gange billigere end andre open acces tidsskrifter med samme impact factor. Link til gratis adgang til Orthopedic Journal of Sports Medicine findes her.


VJSM: 33% rabataftale som DIMS medlem – link

Sociale medier:

Følg os på vores sociale medier! Kom endnu tættere på Idrætsmedicinen i Danmark, modtag nyheder samt info om arrangementer og bidrag til en spændende debat:

Facebook:

https://www.facebook.com/Dansk-Idrætsmedicinsk-Selskab-672167639483335

Instagram: dansk_idraetsmedicinsk_selskab

For yderligere information se vores hjemmeside: www.sportsmedicin.dk

Husk at alle medlemmer kan ansøge DIMS’ aktivitetspulje, hvor der kan bevilliges kr 20.000,- til et arrangement for min. 10 personer. Læs mere på https://sportsmedicin.dk/dims-aktivitetspulje/

Venlig hilsen

Bestyrelsen