Kære DIMS medlem

Tilmelding til Sportskongressen 2024

DIMS og DSSF ser frem imod et brag af en Sportskongres anno 2024. Kongressen afholdes igen på Radisson Blu Scandinavia Hotel i København og vi garanterer et spændende program fyldt med den nyeste viden indenfor sportsmedicinen.

Early Bird registration er åben og som DIMS-medlem får du yderligere 400 kr rabat således at fuld 3 dages deltagelse koster DKK 4190.

Læs mere om kongressen og tilmeld dig på https://www.sportskongres.dk/registration/

Idrettsmedisinsk Høstkongress Trondheim 3.-5. november 2023

Fra den 3.-5. november afholder vores Norske søsterselskab den årlige Høstkongres, denne gang i Trondheim. Kongressen byder på et spændende program med de nyeste forskningsresultater og ligeledes et robust socialt program.

Se mere på https://www.imhk.no/

DIMS Trin 1 Vest

DIMS trin 1 er første del af efteruddannelsen til Diplomlæge i Sportsmedicin. I uge 3, 15.-19. januar, 2024 afholdes kurset i Vest på Silkeborg Sygehus.

Kurset koster DKK 5500 for DIMS-medlemmer. Tilmeldingen er åben og er først til mølle. Se mere på https://sportsmedicin.dk/diplomlaegekursus-trin-1-vest-uge-3-2024/

DIMS’ Mentorordning

I det seneste nyhedsbrev lancerede vi DIMS’ jobbørs (se mere nedenfor) og det er os nu en fornøjelse at lancere det andet af vores nye koncepter; DIMS Mentorordning! Mange af vores medlemmer er involverede som læger for enten en klub eller ved diverse sportsarrangementer. Samtidig drømmer andre om at opleve, hvad det vil sige at være læge indenfor en sport. Formålet med DIMS mentorordning er, at man får muligheden for at komme med ud som ”føl” til et arrangement sammen med en erfaren læge. Vi har oprettet en database og vil herigennem prøve at matche de medlemmer som gerne vil ud som føl med dem, som allerede er etablerede i sportsverdenen.

Er du allerede tilknyttet et hold, sportsarrangement eller lignende, og kunne du tænke dig at have et føl med ud en dag, vil vi sætte pris på at du tilmelder dig ordningen ved følgende formular:

https://forms.gle/DVepdbPAQoJLzSYD8

Er du DIMS-medlem og ønsker du at komme med ud som føl, kan du tilmelde dig her:

https://forms.gle/AXnvscyg4vzoUjh57

Tilbuddet gælder kun for DIMS-medlemmer.

DIMS’ Jobbørs

Har du interesse for idrætsmedicin og drømmer du om at anvende dine kompetencer klinisk som læge for et hold eller til et sportsevent?

Vi har i DIMS længe glædet os til at lancere vores nyeste koncept: Jobbørsen. Vi arbejder her for at hjælpe vores medlemmer med at blive “matchet” med relevante tilbud og har kontakt til både forbund og sportsklubber. Læs mere i opslaget nedenfor og skriv til jobboers@sportsmedicin.dk for at blive oprettet.

Tilbuddet gælder kun for DIMS-medlemmer.

Månedens case:

Indsendt af:
Ellen Hamborg-Petersen
Klinikchef, Speciallæge i ortopædkirurgi
Privathospitalet Mølholm

20-årig professionel fodboldspiller, der i februar 2023 begyndte at få smerter i venstre fod. Smerterne var hovedsageligt igangsætningssmerter. Intet traume. Minimal hævelse og ingen rødme. Seks uger efter påbegyndelse af smerter tilkommer i forbindelse med retningsskifte udtalte smerter i venstre fod. Efterfølgende har patienten ikke kunnet træne og spille fodbold.
MR scanning d.30/3 er beskrevet med væske i talocrural- og subtalarleddet samt ødem i os naviculare og mistanke om følger efter fraktur. D. 11/4 er der lavet ny MR-skanning af venstre fod, og her bekræftes mistanken om en stressfraktur i naviculare igen, og patienten får herefter anlagt støvle uden støtte.

Ved undersøgelse af foden d.17/4-23 fandtes ingen ømhed dorsolateralt i naviculare ved palpation, men ømhed medialt plantart i naviculare svarende til området med mest ødem på MR scanning. Normal bevægelighed i talocrural, subtalært og i choparts led. Alle ledmobiliseringer uden smerte.

CT scanning d. 17/4 bekræfter fraktur i laterale del af os naviculare.

Stressfrakturer i os navikulare udgør 14-35 % af alle stressfrakturer i foden.

Os navikulares forsynes vaskulært af a.dorsalis pedis og a.tibialis posterior. Forsyningen er hovedsageligt medial og lateral, hvilket medfører at den centrale 1/3 af knoglen kan være i risiko for at udvikle avaskulær nekrose ved fraktur.

Behandling af navikularefrakturer er ofte et dilemma mellem ønske om at øge sandsynlighed for heling og hurtigere tilbagevenden til sport, ved stabilisering af fraktur i forhold til den øgede risiko et operativt indgreb med større eller mindre ”stripning” af bløddele og påvirkning af blodforsyning samt postoperativ arvævsdannelse

Denne patient blev konservativt behandlet med immobilisering i støvle og opfølgende MR og CT scanninger. Han er fra medio september 2023 påbegyndt fodbold igen og har ingen smerter. Sidste CT scanning viser fortsat ikke total, men næsten heling af frakturen.

Som behandler har jeg konfereret med mine kolleger, læst litteraturen, krydset fingre og været i tæt samarbejde med patientens fysioterapeut undervejs.

Måske kunne en skrue over frakturen have stabiliseret og medført tidligere heling, måske kunne han have vendt tilbage til fodbold tidligere. Måske burde man allerede ved første MR scanning med ødem i navikulare have mistænkt fraktur.

Take home message:

  • Navikulare frakturer kan oftest ikke verificeres på rtg. og er klinisk svære at diagnosticere.
  • MR og CT scanning er 1. valg til diagnosticering af navikularefrakturer.
  • Navikularefrakturer heler langsomt, og den fragile blodforsyning medfører en risiko for udvikling af avaskulær nekrose
  • Litteraturen er sparsom i evidensen på, om de udislocerede frakturer skal opereres eller behandles konservativt 

 

 

 

 

 

 

 

CT scanning d 17/4-23   CT scanning 11/9-23

Referencer:

1)Return to sport following navicular stress fracture: a systematic review and meta-analysis of three hundred and fifteen fractures. Attia AK, Mahmoud K, Bariteau J, Labib SA, DiGiovanni CW, D’Hooghe P.
Int Orthop. 2021 Oct;45(10):2699-2710
2)Navicular Stress Fracture Outcomes in Athletes: Analysis of 62 Injuries. Saxena A, Behan SA, Valerio DL, Frosch DL. J Foot Ankle Surg. 2017 Sep-Oct;56(5):943-948.
3) Lower limb stress fractures in sport: Optimising their management and outcome.Robertson GA, Wood AM.World J Orthop. 2017 Mar 18;8(3):242-255.

Husk, at vi tager gerne imod cases eller forslag til emner til vores nyhedsbrev.

 

Kommende aktiviteter:

  • 9.-13. oktober: DIMS Trin 2, Bispebjerg Hospital
  • 12.-13. oktober: 9th Stockholm Arthroscopy & Rehabilitation Conference
  • 3.-5. November: Idrettsmedisinsk Høstkongress Trondheim
  • 24. november: Diplomlægeeksamen
  • 15.-19. januar 2024: DIMS Trin 1 Vest

Se hjemmesiden www.sportsmedicin.dk/kursuskalender-2023/ for flere detaljer samt info omkring tilmelding.

Dansk Sportsmedicin
Dansk Sportsmedicin (DSM – (www.dansksportsmedicin.dk)) udgives af Dansk Selskab for Fysioterapi (DSSF) og Dansk Idrætsmedicinsk Selskab (DIMS) i samarbejde. Formålet med DSM er at formidle idrætsmedicinsk evidensbaseret viden til anvendelse i den kliniske praksis.

Dansk Sportsmedicin) har i de seneste år gennemgået en forvandling fra det fysiske ’blå blad’ via et online blad til nu at have et mere tidssvarende format hvor der publiceres fokuserede artikler, infographics og podcasts. For ikke at gå glip af nye opslag er det muligt at tilmelde sig DSM’s nyhedsmail via dette link: http://eepurl.com/hRm85r

Rabataftaler:

Idrætsskadebogen ved køb gennem FADLs Forlag
Der opnås 25% rabat på Idrætsskadebogen 2.udgave som medlem af DIMS.

ARCA Crossfit:
DIMS har indgået en aftale med ARCA, således at du som DIMS-medlem kan træne for 429 kr/md. mod normalt 499 kr/md.
Hvis du som nyt medlem ønsker at oprette dig, kan du følge linket her og automatisk opnå rabatten: www.arca.dk/DIMS
Er du allerede medlem, kan du skrive til kontor@arca.dk at du gerne vil overgå til rabatten og sende et screenshot af nyhedsbrevet som dokumentation for medlemskab.

Sportmaster: 15% rabat på alle i forvejen ikke-nedsatte varer i Sportmaster på Østerbro (København) og Sportmaster i Bruuns Galleri (Århus).
For at opnå rabatten skal du blot oplyse ved kassen, at du er DIMS-medlem”

OJSM: Link til gratis adgang til Orthopedic Journal of Sports Medicine findes her.


VJSM: 33% rabataftale som DIMS medlem – link

Sociale medier:

Følg os på vores sociale medier! Kom endnu tættere på Idrætsmedicinen i Danmark, modtag nyheder samt info om arrangementer og bidrag til en spændende debat:

Facebook:

https://www.facebook.com/Dansk-Idrætsmedicinsk-Selskab-672167639483335

Instagram: dansk_idraetsmedicinsk_selskab

For yderligere information se vores hjemmeside: www.sportsmedicin.dk

Husk at alle medlemmer kan ansøge DIMS’ aktivitetspulje, hvor der kan bevilliges kr 20.000,- til et arrangement for min. 10 personer. Læs mere på https://sportsmedicin.dk/dims-aktivitetspulje/

Venlig hilsen

Bestyrelsen