Formål og indhold:
Kursus i idrætsmedicin med hovedvægt lagt på diagnostik af hyppigste idrætsskader, herunder grundig gennemgang af akutte og overbelastningsskader i knæ, skulder, fod/ankel/underben samt hofte/lyske. Demonstrationer med instruktion og indøvelse af klinisk undersøgelsesteknik. Planlægning og tilrettelæggelse af udredning, behandling og genoptræning af skadede idrætsudøvere. Idrætsfysiologi og biomekanik med henblik på at fremme forståelsen for profylaktiske tiltag, både specifik idrætsskadeprofylakse og almen sygdomsprofylakse i forbindelse med idræt. Kurset udgør første del af diplomuddannelsen i idrætsmedicin; 40 CME point i DIMS regi, men kan også tages som et enkeltstående kursus.

Målgruppe: Læger og andre med interesse for idrætsmedicin som ønsker en basal indføring i emnet.

Form: Eksternat. Vekslende præsentationer med emne orienterede praktiske øvelser og demonstrationer.

Kursusledelse: Læge Mia Kjærsgaard Skousen.
Arrangør: Dansk Idrætsmedicinsk Selskabs (DIMS) Uddannelses Udvalg.

Tid og sted: Uge 34, mandag d. 18. august til og med fredag d. 22. august 2025.  kl. 08.00 – 16.30. (første dag dog 9.30 – 16.30).

Sted: Bispebjerg Hospital, Nielsine Nielsens Vej 11, 2400 København NV (mødelokale oplyses senere)


Kursusafgift:
Medlemmer af DIMS: 5500 kr., ikke medlem af DIMS: 7000 kr. Kursusafgiften inkluderer frokost og the/kaffe/kage/frugt.

Tilhører du en anden faggruppe fx fysioterapeut eller anden faggruppe med interesse for idrætsmedicin, skal du tilmelde dig på mail: mail@sportsmedicin.dk

Maks. 24 deltagere og først til mølle-princip.
Sidste frist for tilmelding: D. 4. august

Foto: pexels.com